Skal du have varme i sommerhuset?

Ejer du et sommerhus, har du måske overvejet, om du har behov for varme – og i så fald, hvilken varmekilde, der dækker dine behov bedst. Skal du bruge huset om vinteren? Ligger det udenfor fjernvarmenettet? Hvad kan bedst betale sig at installere – og hvad er sikrest i drift? Her kan du blive klogere på varme i sommerhuset, annekset, garagen eller hobbyrummet.
Luftvarme

Supplér med en luft-til-luft-varmepumpe...

Mange sommerhusejere vælger at supplere den eksisterende varmekilde med en luft-til-luft-varmepumpe, fordi sådan en er forholdsvis nem og billig at installere. Den skal hverken tilsluttes radiatorer eller gulvvarme, og bruger man elradiatorer, er der penge at spare ved at skifte - luft-til-luft-varmepumpen bruger nemlig mindre strøm.

Det en god løsning, hvis du foretrækker delvist at opvarme sommerhuset vha. en brændeovn. Nogle luft-til-luft-varmepumper kan også fungere som aircondition om sommeren ved at afkøle luften.

Vær opmærksom på, at du med en luft-til-luft-varmepumpe, ikke får varmt brugsvand – og at den giver mest varme i det rum, den er installeret. Der vil derfor stadigvæk være behov for elradiatorer eller anden opvarmningskilde i husets andre rum – særligt hvis dørene lukkes imellem dem.

…eller vælg en anden løsning

Det er naturligvis også muligt at få installeret en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarme. Begge er noget dyrere at etablere end en luft-til-luft-varmepumpe, men har nogle andre fordele. Når først løsningen er installeret, vil du med begge disse muligheder både have varmt vand og opvarmning i alle rum.

Luft-til-luft

Luft-til-luft

Det billige og nemme supplement til din eksisterende varmekilde eller sommerhuset.

  • Supplement
  • Rumvarme

Luft-til-vand

Luft-til-vand

Den komplette og økonomiske løsning til varme og varmt brugsvand i dit hus.

  • Rumvarme
  • Varmt brugsvand

Jordvarme

Jordvarme

Den langtidsholdbare investering i klimaet og i dit hus, der tjener sig selv hjem på sigt.

  • Rumvarme
  • Varmt brugsvand