Luft-til-vand-varmepumpe

Den komplette og økonomiske løsning til varme og varmt brugsvand i dit hus.
Varmt brugsvand
Centralvarme

Hvad er en luft-til-vand-varmepumpe?

En luft-til-vand-varmepumpe optager energi fra luften udenfor dit hus og bruger det til centralvarme og varmt brugsvand inde i dit hus. Den består at en udedel og en indedel, der er forbundne via et rørsystem og fungerer ved en speciel køleteknologi. Denne type varmepumpe kan bruges i huse, hvor der i forvejen er installeret et egnet vandbåret centralvarmesystem som f.eks. gulvvarme eller radiatorer, og derfor kan en luft-til-vand-varmepumpe fuldt ud erstatte et ældre olie- eller gasfyr som husets primære varmeløsning.  

  • En luft-til-vand-varmepumpe består kort fortalt af en udedel og indedel. Udedelen består af et rørsystem, en ventilator og en kompressor, der danner et kredsløb vha. et kølemiddel. Ventilatoren suger luft igennem varmepumpen og danner energi til kredsløbet. Kølemidlet koger selv ved meget lave temperaturer og koger altså stort set hele tiden. Det forvandles til damp og sættes under tryk i kompressoren, der hæver temperaturen, så der kan udvindes energi til centralvarmevandet. Når varmen fra dampen er overført til centralvarmevandet, er der kun kold damp tilbage. Det sendes igennem en ekspansionsventil, hvor det bliver til kølevæske igen, så kredsløbet bliver fuldendt og processen kan køre i ring. Det opvarmede centralvarmevand løber via rørsystemet ind i indedelen og kan således bruges til at producere centralvarme og varmt brugsvand.

Omkostninger ved en luft-til-vand-varmepumpe

En luft-til-vand-varmepumpe bruger elektricitet for at fungere. Men typisk vil den, i et velisoleret hus, generere 3-4 gange så meget energi, som den forbruger. I forhold til jordvarme, der er en anden anbefalelsesværdig løsning til centralvarmesystemer, er luft-til-vand-varmepumpe billigere at få installeret og tjener sig hurtigere hjem. Derudover er der stort set ingen vedligeholdelsesomkostninger ved løsningen.

Du kan desuden, i de fleste tilfælde, søge Energistyrelsen om tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe. Læs mere om tilskudsordningen her.

Eksempel på besparelse for villa på 100-150 m2

Oliefyr Luft-til-vand
Forbrug 2.500 liter olie 6.666 kWh
Pris 10 kr. pr. liter 1,25 kr. pr. kWh
Årligt varmeforbrug i kr. 25.000 kr. 8.332,50 kr.
Årlig besparelse

16.667 kr.

MDL. besparelse 1.389 kr.
Tilbagebetalingstid 4 år og 6 mdr.

Desværre kan du opleve, at Beregneren ikke virker på din computer, mobil eller tablet. Vi arbejder på at løse de tekniske udfordringer så hurtigt som muligt. Vi beklager ulejligheden.

3 fordele ved at vælge luft-til-vand

Stor besparelse på din varmeregning

I et velisoleret hus med etableret centralvarme, kan du spare op til 60 % på varmeregningen sammenlignet med olie- og gasfyr, og helt op til 70 % ved almindelig elvarme. Desuden er installationsomkostningerne i mellemprisklassen, og du kan søge om tilskud fra Energistyrelsen. Læs mere om det her.

Et miljøvenligt valg

En luft-til-vand-varmepumpe udnytter luftens temperatur, og bruger derfor ikke fossile brændstoffer som olie, kul eller gas. Moderne luft-til-vand-varmepumper kan endda effektivt producere varme selv ved lufttemperatur ned til - 25°C, og derfor er det også en holdbar løsning i vores kolde klima, hvor der er brug for ekstra opvarmning.

Ingen vedligeholdelse

Når først anlægget er installeret, passer det egentlig sig selv. Du skal kun afsætte tid til et årligt serviceeftersyn. Det er til gengæld vigtigt, at du allierer dig med en certificeret VE-installatør, når varmepumpen skal installeres, og en gang om året til eftersyn.

3 overvejelser før du vælger luft-til-vand

Papirarbejde ved etablering

I nogle tilfælde skal du søge dispensation hos kommunen for at afmelde en obligatorisk tilslutning til f.eks. fjernvarme. Du bør derfor undersøge, hvad der er gældende i din kommune. Derudover kan der være anmeldelsespligt til dit forsikringsselskab.

Udedelen kan larme

Udedelen består blandt andet af en ventilator og en kompressor. De kan have et højere lydniveau, end du er vant til eller lige regner med. Mange nye luft-til-vand-varmepumper er dog støjsvage og kan f.eks. begrænses i nattetimerne eller køre helt uden ventilator om sommeren for at mindske støjen, mens man nyder livet udenfor.

Afstand til skel

Udedelen på en luft-til-vand-varmepumpe fylder noget, og derfor bør du måske overveje ikke at placere den lige under soveværelsesvinduet, ved terrassen, eller et andet sted, hvor den vil genere på længere sigt. Derudover skal placeringen også overholde støjkrav i skellet til naboen, og altså være placeret mellem 2-15 meter derfra, afhængig af model.

accordion question mark

Hvad så nu?

Er du nået hertil, har du måske allerede gjort dig nogle tanker om din nye varmeløsning. Men er der noget, du mangler at overveje? Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der kan lede dig lidt på vej. Du kan også bruge vores beregningsværktøj, for at få et estimat på besparelse og installation, og blive kontaktet af en installatør for et uforpligtende tilbud.